AFSLAPPET ELEGANCE
Velkommen til Hotel Hans Egede
Hotellet i 5 etager findes på byens centrale hovedstrøg med direkte gå-afstand til byens butikker og seværdigheder, og med udsigt over fjord og fjelde. På Hotel Hans Egede er du tæt på naturen, samtidig med at du kan opleve byens pulserende liv lige ude foran hotellets indgangsparti. På den store plads foran Brugsen er der, når vejret tillader det, altid gang i salg af brugte ting og sager, og alt efter årstiden kan du købe naturens egne råvarer, lige fra stenbiderrogn om foråret til sorte bær hen på sensommeren. I hotellets lounge ved receptionen kan du nyde en kop kaffe alt imens du overværer livet udenfor.