Skyline bar
Skyline Bar findes også på hotellets 5. sal med udsigt over Nuuk og Godthåbsfjorden. Her kan du og kollegaerne sagtens finde et hjørne, hvor I efter et veloverstået møde eller travl arbejdsdag i ro og mag kan nyde udsigten og slappe af i de bløde møbler.
Skyline Bar er en ægte pianobar. Seks dage om ugen underholder hotellets egen pianist og der er ofte besøg af mindre ensembler samt lokale bands.
Prøv feks. en specialøl fra det lokale microbryggeri Godthåb Bryghus, brygget på kalkfri smeltevand. Vores kyndige barpersonale kender trenden og mixer de lækreste drinks og cocktails.
Skyline Bar er åben alle ugens dage fra kl. 17.00 til kl. 24.00, fredag og lørdag er der åbent fra kl. 17.00 til kl. 03.00. Her møder du helt sikkert hotellets øvrige gæster og kan få en svingom med byens indbyggere, der gerne besøger Skyline Bar i weekenden.