Erfaren og engageret bogholder til HHE A/S
Bliv en vigtig del af vores økonomiteam i en ambitiøs og veldrevet hotelvirksomhed i vækst.
Hos HHE A/S søger vi en struktureret og detaljeorienteret bogholder, som trives med at håndtere alsidige regnskabsopgaver og har blik for både de store linjer og de små detaljer. Du bliver en central spiller i vores økonomifunktion og får ansvar for at sikre høj kvalitet i den daglige bogføring, afstemninger og økonomistyring.
Vi tilbyder en dynamisk hverdag med både faste rutiner og spændende udfordringer, hvor nærvær, faglighed og engagement er grundlaget for samarbejdet i hele organisationen. Hvis du ønsker at arbejde i en virksomhed, hvor din indsats gør en forskel, og hvor du samtidig kan udvikle dine kompetencer, er denne stilling det rette næste skridt for dig.
Om jobbet
Om stillingen
Vi søger en erfaren og ansvarsbevidst bogholder, der ønsker at få en central rolle i vores økonomiafdeling. I tæt samarbejde med regnskabsassistenten og direktionen vil du få ansvar for en bred vifte af opgaver inden for regnskab og økonomistyring.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Daglig bogføring og afstemninger
- Kreditor- og debitorstyring
- Lønadministration
- Kasseopgørelser og daglige afstemninger
- Klargøring af materiale til måneds- og årsregnskaber i samarbejde med revisor
- Controlling af restauranter, konference- og selskabsafdelinger
- Vedligeholdelse af vores POS-system
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk eller regnskabsmæssig uddannelse og solid erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet bredt med bogholderi og økonomi.
Vi lægger vægt på, at du er:
- Struktureret og har sans for detaljen
- Selvstændig og ansvarsfuld, men også en god sparringspartner
- Omhyggelig i din opgaveløsning og trives med faste deadlines
- Fortrolig med økonomisystemer og IT generelt – kendskab til Uniconta er en fordel, men ikke et krav
- Velformuleret på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt. Grønlandsk er en fordel, men ikke et krav
Erfaring fra hotel- eller servicebranchen er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Hos HHE A/S bliver du en del af en virksomhed, hvor faglighed og kvalitet går hånd i hånd med en uformel og respektfuld omgangstone. Vi tilbyder:
- En spændende og varieret stilling i en professionel og værdibaseret virksomhed
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og udvikling
- Lønpakke med sundhedsforsikring, pensionsordning og bolig med udsigt mod fjorden
Nærmere information
Om os
HHE A/S er en af Grønlands førende hotelvirksomheder, som blev grundlagt i 1987 og med en stærk lokal forankring og et internationalt udsyn. Koncernen omfatter HHE og HHE Express, Nuuk Hotel Apartments, restauranterne A Hereford Beefstouw og Sarfalik Seafood, Skyline Bar samt et femstjernet konferencecenter. Vi er Green Key-certificerede og arbejder målrettet med bæredygtighed og kvalitet i alle led.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299583117, +4560833117 eller dorthe@flieshr.dk
Flies HR varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.
Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Adm. Direktør Jørgen S. Bay-Kastrup, på +299 34 80 02 eller jbk@HHE.gl
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du finder yderligere information om HHE www.hhe.gl
- dorthe@flieshr.dk
- +299583117