TØMRER TIL HOTEL HANS EGEDE
Er du en erfaren og alsidig tømrer, der søger nye udfordringer i et unikt og dynamisk arbejdsmiljø? Hotel Hans Egede A/S i Nuuk søger en dygtig kollega til vores tekniske afdeling, hvor vi servicerer både hotelbygninger og en bred portefølje af ejendomme.
Om Hotel Hans Egede A/S
Hotel Hans Egede A/S blev grundlagt i 1987 og er i dag Grønlands største hotelkoncern med to hoteller – Hotel Hans Egede og HHE Express – restauranterne A Hereford Beefstouw og Sarfalik, Skyline Bar, HHE Conference & Events samt Nuuk Hotel Apartments. Vi administrerer desuden tre ejendomsselskaber og en række erhvervs- og boliglejemål. Begge hoteller er Green Key-certificerede som bevis på vores engagement i bæredygtighed.
Din rolle som tømrer
Som tømrer hos Hotel Hans Egede A/S får du et afvekslende job med stor faglig spændvidde. Du vil ikke kun arbejde på hotelbygningerne – men også på projekter for vores ejendomsselskaber, hvilket giver stor variation i opgaverne. Det kan være alt fra mindre reparationer og renovering til deltager i større ombygningsprojekter.
Arbejdet tilrettelægges ud fra, hvad der er gæsterelevant og driftskritisk – og herefter prioriteres opgaverne ud fra vigtighed. Du bliver en del af et lille, men kompetent team bestående af teknisk chef, elektriker, maler, murermedhjælper og arbejdsmand.
Dine opgaver
- Tømrerarbejde ved vedligeholdelse, reparation og renovering
- Deltagelse i større ombygninger og tekniske projekter
- Klargøring af lokaler til konferencer og events
- Snerydning i vinterhalvåret
- Kørsel af gods og materiel
Vi søger dig, som
- Er uddannet tømrer og har mindst 10 års erfaring
- Er selvstændig og løsningsorienteret – men også en god teamplayer
- Trives med varierende opgaver og højt tempo
- Har erfaring med totalrenovering og nybyg
- Kan kommunikere på dansk, norsk eller svensk
- Har erfaring fra Grønland (en fordel, ikke et krav)
- Har et godt øje for kvalitet, holdbarhed og praktiske løsninger
Vi tilbyder:
- En konkurrencedygtig lønpakke (udenfor overenskomst)
- 5½ arbejdsdage pr. uge: Man-fre 08.00–17.00, lør 08.00–12.00
- Personalebolig – møbleret og med favorabel husleje
- Kost inkluderet i ansættelsen
- Pension i overensstemmelse med grønlandsk lovgivning
- En unik mulighed for at arbejde i Grønlands hovedstad med spændende projekter og faglig udvikling
Nærmere information
Ansøgninger behandles løbende med tiltrædelses hurtigst muligt. Spørgsmål til stillingen kan rettes til vores tekniske chef Peter Poulsen på tlf. +299 54 86 04 eller pt@HHE.gl Send ansøgning, CV, foto og referencer til Christian L. Tang på ct@HHE.gl eller ring på +299 34 80 03.
- ct@HHE.gl
- +299 34 80 03